tirsdag den 11. november 2008

Selvprofilering

Alle jeg kender har et behov for kontakt til andre mennesker. Men hvor meget? hvad skal der egentlig til, for at få opfyldt vores behov? Nogen er måske nødt til at side overfor et andet menneske, mens andre kan klare det hele over medier. For eksempel chatsider, MSN, og sms’er. Der er rigtig mange der får kontakt med sine venner på den måde. F. De behøver bare en lille kort samtale for at få opfyldt deres sociale behov for en tid.

Måske holder vi os til medierne fordi, at vi på den måde har mulighed for at vise os frem, som vi helst vil se ud. På MSN, kan man kommunikere med sine venner uden at behøve lægge make-up, sætte hår, eller gå i smart tøj. Man behøver bare et profilbillede der får en til at se godt ud.
På sider som facebook, viser antallet af venner også rigtig meget. Man er tilbøjelig til at tilføje mennesker man kun har mødt en eller to gange, eller folk man aldrig snakker med. Nogle har endda ”venner”, som de aldrig har mødt – og alt sammen er kun for at sætte sig selv i et bedre lys. Mange ser det vel som et ”godt” tegn at have mange venner, for det er vel de færreste der gider være sammen med en der er alt for kedelig?

Vi tjekker hinanden ud på alle måder, hvad har vi lavet i dag? hvem har vi som venner? Hvem går vi til fester med? Hvad er det sidste vi har købt? Hvilken musik hører vi? Alt sådan noget. På en måde sætter vi os ind i andres liv. Det ved alle at vi gør, og derfor er det vigtigt hvordan vi fremstår på nettet.

En profil kan gøres til alt det man ikke er. Mange tænker nok at de vil gøre den ærlig og naturlig, men for de fleste tager det vel overhånd hen ad vejen. Pludselig betyder antallet af venner, billeder, kommentarer og beskeder mere end man før havde forestillet sig.

Måske er kontakten på nettet bare en slags nødløsning. vi føler at vi viser interesse for hinanden, men nogen vil måske føle det helt omvendt? "hvorfor ringer hun ikke og hører hvordan jeg har det, i stedet for at spørge hvad jeg laver?". Jeg tror bare man skal være bevidst om at gøre en fordeling på tingene, så man også får et kram ind imellem.

onsdag den 5. november 2008

I dansk har vi læst historien om Echo og Narkissos. Den handler om at narkissos og echo møder hinanden Echo er blevet uendelig forelsket i Narkissos, og hun dør af sorg. Kort tid efter dykker Narkissos ned til en sø for at drikke, men da fåe han øje på sig selv. han bliver så forelsket i sig selv, og sit eget spejlbillede, at han ikke nænner at forlade det for at finde mad. Han vil heller ikke drikke af søen hvori han ser sig selv, for når han rammer vandet ødelægger det billedet. Derfor sulter han.

Hvis jeg skal finde noget om forfængelighed i nutiden, vil jeg nok fremhæve modellerne. De har et behov for at holde sig selv i centrum. Der er mange der har spiseforstyrrelser, og i det hele taget ødelægger dem selv, for at kunne deltage i shows og tv-programmer. For eksempel i programmer som topmodel, bruger de en masse tid og energi på at holde sig inde i "spillet", og hvis de først ryger ud, er de helt uforstående over, at nogen kan være mere perfekt end dem selv.
Nogle vil måske mene at det er deres job at kæmpe, og føle sig perfekte, men de er jo slet ikke de eneste. Der er også alle de unge, der fremhæver hvor perfekte de er. For eksempel på Arto, har de rig mulighed for at vise sig selv frem, når de er ”kønnest”.


Jeg synes det er vigtigt, at man selv kan se sine fejl, men at man stadig ikke lader sig gå i stå af den grund.

mandag den 3. november 2008

Hey!

Her til en start vil jeg lige fortælle lidt om mig selv, og hvad jeg render og laver.
Jeg hedder Naja Friis, og kommer fra Ballerup, der er en by tæt på København.
Nu er jeg 15 år, men jeg fylder 16 på søndag (den 9. november). Jeg glæder mig!

Jeg går i 10. klasse på Bernstorffsminde efterskole. Min afdeling bliver kaldt lejlighed 2. Der bor der 15 piger. Min roomie hedder Vivian og hun er bare skøn!

Som fokusfag har jeg Musical. Vi skal lave et stykke, der hedder "Leonernes kamp". Det er opbygget på løvernes konge, men handlingen foregår i et modehus i New York.

Som valgfag har jeg pigespring, kor, flexkunst og udspring.

Jeg kan ikke lige finde på mere nu, men det kan jo være der kommer mere senere :b