I dansk har vi læst historien om Echo og Narkissos. Den handler om at narkissos og echo møder hinanden Echo er blevet uendelig forelsket i Narkissos, og hun dør af sorg. Kort tid efter dykker Narkissos ned til en sø for at drikke, men da fåe han øje på sig selv. han bliver så forelsket i sig selv, og sit eget spejlbillede, at han ikke nænner at forlade det for at finde mad. Han vil heller ikke drikke af søen hvori han ser sig selv, for når han rammer vandet ødelægger det billedet. Derfor sulter han.

Hvis jeg skal finde noget om forfængelighed i nutiden, vil jeg nok fremhæve modellerne. De har et behov for at holde sig selv i centrum. Der er mange der har spiseforstyrrelser, og i det hele taget ødelægger dem selv, for at kunne deltage i shows og tv-programmer. For eksempel i programmer som topmodel, bruger de en masse tid og energi på at holde sig inde i "spillet", og hvis de først ryger ud, er de helt uforstående over, at nogen kan være mere perfekt end dem selv.
Nogle vil måske mene at det er deres job at kæmpe, og føle sig perfekte, men de er jo slet ikke de eneste. Der er også alle de unge, der fremhæver hvor perfekte de er. For eksempel på Arto, har de rig mulighed for at vise sig selv frem, når de er ”kønnest”.

Jeg synes det er vigtigt, at man selv kan se sine fejl, men at man stadig ikke lader sig gå i stå af den grund.